Strækviklen

Hvad er en strækvikle?

En strækvikle er et 4-5 meter langt stykke stof, og ja det lyder voldsomt, når man sætter det op den måde. Det kan også godt tage lidt tid, at lære den at kende. Hvilket er helt normalt og helt okay. Det lyder værre end hvad det er.
Strækviklen kommer typisk i en standard størrelse, men nogle mærker er begyndt lave smallere strækvikler, som er velegnet til blandt andet præmature.
De er for det meste lavet i blødt jerseystof, som giver sig. Grunden til dette er måden det er maskinstrikket på.

Det bedste vil være at købe en strækvikle fra ny eller meget lidt brugt, da stoffet kan blive dovent og slap. Forstået på den måde, at den simpelthen mister sin elasticitet og bliver et mere fast stykke stof, som ikke giver sig og deraf mister strækviklen lidt sit formål.. Nemlig! At være elastisk.
Dette gør sig dog mest gældende for 1-vejs strækviklen.
I forlængelse med overstående, så findes der altså 2 slags strækvikler.
En 1-vejs strækvikle og en 2-vejs strækvikle.

En 1-vejs strækvikle kan kun strækkes i bredden, og det er altså derfor vi kalder den for en 1-vejs strækvikle.
En 1-vejs strækvikle kan godt være lidt sværere at arbejde med, og det er ikke altid nemt, at få den til at sidde godt. Da den kun strækker sig den ene vej, så kan den godt blive for stram i mave stykket og derfor svær at få op over baby. Man skal derfor være mere præcis med en 1-vejs strækvikle når den bindes, så den passer baby og mest optimalt. Når man så til gengæld har fundet teknikken med 1-vejs stræk, så kan bindingen holde rigtig længe, fordi der er en lav elasitet i viklen og den giver sig derfor ikke så meget.

Hvor derimod en 2-vejs strækvikle både kan strækkes i bredden, men også i længden. Da de har noget elestan i sig.
En fordel ved 2-vejs strækviklen er, at grundet dens elestan kan du fint stramme den fra starten af, da den stadig vil kunne give sig, og du derfor nemt kan føre barnets ben ned i viklen og stadig få mavestykket op over barnet. De fleste nybegyndere har større succes med en 2-vejs strækvikle, da den netop er så elastisk og ikke kræver en præcis udmåling, som en 1-vejs strækvikle. En ulempe kan dog også være dens elasitet. Da der er chance for, at når barnet bliver ældre, at den simpelthen vil “hoppe” og barnet muligvis vil komme længere ned på bærerens mave at sidde. Dette er dog også en god indikator for at man måske skal begynde at overveje en ergonomisk bæresele, en fastvikle eller måske en ringslynge.

Hvem kan bruge en strækvikle?

Det korte svar? Alle.. Da den er en onesize fits all. Det er ikke ligesom en bæresele hvor man skal være sikker på den passer til den specifik kropstype. Man binder den og så passer den.

Jeg ved dog godt strækvikler ikke er for alle, og der intet forkert i dette. Det er hellere ikke forkert, at bruge en bæresele i stedet eller lade vær med at bruge et bæreredskab overhovedet. Det er op til den enkelte person, og man skal gøre det man finder sig tilpas med. Jeg vil dog alligevel gerne lige skrive lidt om målgruppen.

Som skrevet så er den for alle. Om man er nybegynder eller øvet.
Den er dog mest beregnet til nyfødte og frem til de når en hvis størrelse, fordi den vil begynde at give sig. Typisk sker skiftet til et nyt eller intet bæreredskab, når baby vejer omkring 8-10 kg. Nogle gange kan det godt være før, det går an på den enkelte og hvordan viklen opfører sig, samt hvilken strækvikle man lige har.

Der er delte meninger om hvor god den er til præmature. Nogen mener der er risiko for de kan falde sammen pga. lavmuskelspænding hos barnet og andre mener det er godt. Det er igen op til hver enkelte. Er man i tvivl kan man kontakte en vejleder, og gerne en der har specialiseret sig i for tidligfødte og måske rådføre sig med en læge eller andet fagligt erhverv indenfor dette.

Hvordan binder man en strækvikle?

Man kalder den mest brugte binding for Pocket wrap cross carry (PWCC), hvor barnet sidder i oprejst frøstilling. bryst mod bryst med bæreren. 

Nogen bruger måske også seated sideways, også kaldet vuggestillingen. Dette er dog en jeg kun vil anbefale under amning, da der kan opstå en risiko for blokeret luftveje, i form af stof over hovedet eller baby falder sammen. Man skal i hvert fald sørge for at holde ekstra øje med den lille, og at vi ikke ændre stilling i denne. 

En tredje mulighed er en Front wrap cross carry (FWCC), den er dog lidt mere atypisk og hele fidussen i at have viklen forbundet inde baby skal i ryger lidt. Det er en der typisk bliver brugt, hvis strækviklen er blevet for slap eller baby er blevet en smule for tung. Man binder den rundt om en selv samtidig med barnet. Det er også den binding man for det meste bruger med en fastvikle. 

Nogle af producenterne siger også de kan bruges på ryggen, og jeg vil sige det er til dels sandt. Det er ikke noget, som udgangspunkt anbefales. Da der kan opstå en faldrisiko for barnet pga. det levende stof. Der findes enkelte gode 2-vejs strækvikler hvor der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden. Blandt andet Love Radius original strækviklen. Dette er dog noget man bør have en slyngevejleder med indover, som kan hjælpe med at instruere og vise hvordan dette gøres bedst, sikkerhedsmæssigt. 

Typiske udfordringer bæreren oplever

1. Ikke bundet stramt nok. Dette kan sagtens tage nogle gange at lære, og det er helt okay. Vi skal alle starte et sted, og det skal ikke slå dig ud bare fordi du ikke mestrede det i første forsøg eller femte. 
2. Ikke udmålt optimalt og derfor ikke sidder ordentligt. Dette gør sig mest gældende for 1-vejs strækviklen. 
3. Den er købt godt brugt, og derfor er blevet slap i kanterne, så den ikke giver den mest optimale støtte ergonomisk til barnet. Dette gælder især ved 1-vejs strækviklen. 
4. Kan være svær for nogen, at opnå den mest optimale støtte til barnets nakke.
5. Nogen kommer til at pakke barnets hoved for meget ind i stoffet, så det går over ansigtet, hvorefter der opstår en risiko for blokeret luftveje. Stoffet bør altid kun gå til barnets nederste del af øreflippen, og bruger man den ene strop man har lavet med strækviklen, så bør den altid sidde bag barnets øre, så det ikke kommer til at rutsje over barnets ansigt.
6. Kan være svær at lære, så den støtter barnet og bæreren mest optimalt. 
7. Det kan blive meget varmt med tre lag stof. Moby har dog lavet en i bambus, denne er dog kun en 1-vejs strækvikle. 
8. Hvis man føler sig usikker i situationen, så smitter det af på baby, og det kan skabe en dårlig oplevelse for begge parter. Her kunne det være en god ide, at lave en hjemmelavet øvedukke, så det fjerner presset en smule. Man kan også booke en slyngevejleder, som både er der til at vejlede og afhjælpe situationen, samt de fleste har øvedukker, som typisk vejer det samme, som en gennemsnits nyfødt. 

Fordele ved en strækvikle

• Kan bruges allerede som gravid, som ekstra støtte.
• God begynder vikle, især hvis man vælger en 2-vejs strækvikle. Da den som sagt er mere tilgivende i sin binding.
• Prisvenlig. De fleste ligger mellem 400,- og 600,-… Det er selvfølgelig op til en selv hvad man finder fair i forhold til prisen.
• Blødt stof og smyger sig om barnet samt bæreren. En slags forlængelse af bærerens arme og giver putte-effekten de er vant til indefra maven.
• Rigtig god til hud mod hud kontakt, da den stort set dækker bæreren, som en t-shirt.
• Former sig 100% efter baby og bæreren hver gang. En onesize.
• Støtter ergonomisk optimalt uanset kropsbygning.
• Forholdsvis nem at stramme den nok, når man først kender teknikken.
• For bindes inden babyen kommer i, som kan gøre bæreren mere tryg.
• Den skal ikke bindes op hver gang den lille skal ud, og man komme den lille i den samme binding flere gange på dagen. Det kan dog godt være man lige skal stramme den lidt efter nogle gange.
• Der er ingen tidsbegrænsning på hvor længe baby må sidde i strækviklen, så længe det er den oprejste frøstilling.
• Den skærmer godt baby mod for meget sansestimulans og omgivelserne

Ulemper ved strækviklen

• Den fungerer kun optimalt de første måneder, da det kan være svært at få knæene højere end numsen i takt med babys vægt stiger.
• Når baby begynder at veje omkring de 8-10 kg kan det blive svært at opnå den optimale støtte som bærer, det kan føles tungt og stræk i ryggen.
• Det kan være svært at give baby den optimale støtte i nakken, det kommer an på hvor brugt viklen er eller hvilken type eller om den bundet stramt nok. Selv derefter kan det være svært.
• Det kan være meget varmt med tre lag omkring kroppen. Både om sommeren, men specielt også efter fødslen hvor hormonerne raser rundt i kroppen på den nybagte mor.
• Nogle babyer kan føle de skærmes for meget af fra omverden, det kan specielt være når barnet når et udviklingstrin hvor vi virkelig bare gerne vil have hele verden med. Et tegn på dette kan blandt andet være ved, at barnet stemmer imod med armene på bærerens brystkasse eller bliver sur.