Hvad er en ringslynge?

En ringslynge er et stykke stof, som har syet 2 ringe i, i den ene ende af stoffet. Den modsatte hale trådes i ringene, så den danner en lomme til at placere barnet i. En ringslynge bære man på den ene skulder, og det er også denne der bære hele vægten. Barnets vægt er derfor ikke ligelig fordelt udover bærerens krop, og det kan derfor blive hårdt for skulderen. Det er en god ide, at skifte skulder engang imellem. En ringslynge er god til hvis man har et barn, som veksler meget mellem vil op og ned.

En ringslynge lavet af fastvikle stof kan være nemmere at arbejde med.
Ringslynger der er polstret i kanterne eller syet sammen i halen skal man helst undgå, da det kan blive svært at tråde og justere dem korrekt.
Skråslynger med klik spænder ved skulderen skal man helst undgå, da de ikke kan tilpasses i kanterne og babyer oftest skal ligges ned i dem.

Målgruppen for en ringslynge

  • Den kan bruges fra nyfødt og til man føler det er for tungt til den ene skulder.
  • Kan bruges til præmature, og her kunne den være super god. Der er nemlig plads til målingsudstyr og der er ikke mange lag stof, som man skal have den lille i.
  • God til op og ned, til opfyldning af nærvær og tryghed hos tumlingen.
  • God til det lidt større barn, som ikke kan finde ud af om det vil gå eller bæres.
  • For dem der gerne vil have et “nemt” og “hurtigt” bæreredskab. Den tager lidt tid at mestre, og selv jeg kan stadig have dårlige dage med min. Dette er der dog ingen skam i. Så vil sige den er nem og hurtig, når man har lært den at kende. 

Hvordan kan man bære barnet?

  • Man skal som udgangspunkt altid bruge oprejst frøstilling.
  • Man kan anvende ammestillingen, når man ammer.
  • Hvis man giver flaske, så kan man også bruges seated sideways.
  • Man kan også bruge seated sideways hvis det er nødvendigt i form af medicinsk behandling.
  • Man kan bære på hoften, maven og ryggen.
  • Den mest udbredt binding, er at tråde og binde ringslyngen på en måde.

Typiske udfordringer bæreren oplever med ringslyngen

  1. Bliver ikke trådet korrekt og bliver derfor låst når man vil lave sit stramme arbejde.
  2. Stoffet sidder for langt nede på barnets ryg så det kan kaste sig bagover, og bæreren føler det nødvendigt at støtte med den ene hånd.
  3. Bliver sat for lavt, da der ikke bliver strammet nok og ringene låser. Stoffet bliver derfor løst og man bliver igen nødt til at støtte med den ene hånd.
  4. Mangelfuld udmåling af lommen i forhold til barnets størrelse, giver udfordringer når ringslyngen skal strammes, da ringene låser når for meget stof skal igennem ringene.
  5. Ringene kan glide ned på barnets ryg og være til gene, samt baby kan komme i problemer med ringene.
  6. Babys knæ kommer ikke ordentlig op i frøstilling, da der ikke bliver et godt nok sæde så benene kommer til at hænge og dingle.
  7. Nogen får ikke bredt stoffet ud over skulderen, men det kommer i stedet for at sidde oppe i nakken og give spændingshovedpine.
  8. Baby kommer til at sidde skævt, da bunden bliver trukket op og toppen bliver på samme sted.

Fordele ved ringslyngen

  • Det er hurtigt at få baby op og ned. Igen! Så kan det godt lige tage lidt tid og lære dette.
  • Den er nem at bruge, når man først lige har fanget teknikken.
  • Den har ingen lange haler, som ryger ned i vandpytterne.
  • Den kan være god til præmature, da der ikke er et kryds af stof, som kan skubbe til underbenene og derudover er den hurtig at tage af. Der er også plads til måleudstyr.
  • Nem at amme i.

Ulemper ved ringslyngen

  • Belastningen i kroppen sidder asymmetrisk, da man kun bære med den ene skulder.
  • Kan oftest kun bruges i korte tidsintervaller uden at det gør ondt i skulderen.
  • Det kan for rigtig mange være en udfordring at tråde, placere barnet og justere ringslyngen optimalt. Selvom det bliver solgt, som et nemt bæreredskab, så volder det mange problemer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *