Hvad er rebozo massage?
Rebozo massage kan man også kalde for ryste massage. Det lyder virkelig skørt, ikke?
Men i virkeligheden er det faktisk virkelig en fantastisk teknik! Rebozo massage kan afhjælpe rigtig mange, og ikke kun gravide. Mit eneste værktøj er det her flotte lange tørklæde, som er en rebozo. Det er en teknik, hvor man ryster, vugger og svinger kroppen blidt. Det er en holistisk og ikke-invasiv massage form, som er fantastisk til at lindre forskellige gener og spændinger i kroppen, og er blandt rigtig godt hos den gravide.
Rebozoen stammer fra Mexico, og er meget mere end bare et tørklæde. De bruger den til stort set alt det kan bruges til. Rebozoen skal ses som en forlængelse af ens arme og omfavnelse.
Massage formen er skabt af seje mexicanske doulaer, som også kan kaldes for naturlige jordmødre. Det er noget der blevet brugt i flere 100 år, og er ikke farligt. Der er dog enkelte teknikker, som ikke bør anvendes før man er 37+0 uger henne, da det kan sætte gang i fødslen. Bare rolig, det er en helt bestemt teknik og ikke noget almindelig afslapnings rebozo massage kan gøre. Det er også noget jeg vil kunne undervise og fortælle om, så i kommer helt sikkert på vej.
Hvordan kan Rebozo hjælpe dig?
Om man er barn, voksen, ældre eller gravid, så kan man have stor glæde af rebozo
Det går nemlig ind og afspænder, samt afslapper kroppen indefra. Det kan derfor også have en lindrende effekt på steder som er for ømme at komme til, eller hjælpe på smerter som sidder for dybt til almindelig massage.
Du har måske ofte hørt om Rebozo til gravide, da mange jordmødre er begyndt at praktisere dette (hvilket jeg er kæmpe tilhænger af, og ønsker det blev til en fast del af arbejdet). For det er rigtigt nok, at det går ind og hjælper for mange gravide, både inden fødslen, under og endda efter fødslen.
Det kan dog også hjælpe dig som trænger til en afslappende, afspændende massage eller lindring af dybe smerter, som du bare ikke kan klare en almindelig massør går i gang med, fordi det netop gør så ondt.
Massage teknikkerne påvirker nervesystemet, og derfor har det indvirkning på flere dele af kroppen. Endda dele af kroppen, som ikke bliver direkte behandlet under massagen.
Når nervesystemet bliver påvirket med rebozo, bliver det mere afslappet, giver ro og afspænder. Dette breder sig i hele kroppen. Derfor er Rebozo også en god til at hjælpe med at finde ro i kroppen. f.eks. hvis du er stresset eller er angst.
Det rebozo kan være med til at lindre
- Rygproblemer.
- Nakkespændinger og spændingshovedpine.
- Søvnproblemer og uro i kroppen.
- Angst og stress.
- Lindring af smerter som er for ømme eller sidder for dybt at komme til. Blandt andet piskesmæld.
- Afspænding og stræk, som har svært ved at lave selv.
- Særligt sensitive, som kan have svært ved direkte berøring.
- Velvære og afspænding. Hvilket kan have gavnlig effekt hos folk med stress.
- Afslapning og blødgøring af musklerne og bækken hos de gravide.
- Lindring af ømme led, hævelser og ømme muskler, som især hænder de fleste gravide.
Gravid rebozo
Rebozo massage til de gravide giver mulighed for få afslappet kroppen og give nogle stræk, som ikke ellers muligt for hende pga. maven.
Det kan være med til at lindre eller fjerne graviditets smerter helt. Det kan være særdeles godt til at lindre bækkensmerter og gør det mere afslappet, så barnet kan trænge længere ned. Det kan også være med til afhjælpe mod hovedpine og væskeophobninger.
Det kan også hjælpe med at vende baby fra sædestilling eller tværleje til hovedstilling.
Det er noget man ikke behøver at gå til en massør for ofte, men der kan udføres derhjemme med en partner, veninde eller hvem man nu har. Det er dog en rigtig god ide, at være forbi en rebozo massør først. Da de kan guide en den rigtige vej og hjælpe med at få mest muligt ud af teknikkerne.
Rebozo massage bliver udført hvor den gravide enten ligger ned, står op eller sidder. Der findes så mange måder at gøre det på, og det vigtigste er at den gravide føler sig afslappet og tilpas i situationen
Rebozo kan benyttes gennem hele graviditeten og fødslen. Endda også bagefter.
Det er særligt godt under fødslen også, da det giver afspænding omkring bækkenet, som giver barnet de bedste betingelser for at indstille sig rigtigt i dit bækken. Det er også en god smertelindring under fødslen, især hvis du er blevet godt bekendt med det under graviditeten hvor det har fået afspændt dig hele vejen op til fødslen. Når kroppen afspændes og beroliget, så er det med til at øge oxytocin, som er med til at stimulere veerne og kan hjælpe baby med at trænge rigtigt ned igennem bækkenet under fødslen. Derudover hjælper oxytocin også på nedløbsrefleksen til amning. Dette er dog noget jeg vil skrive meget mere om i et andet blog indlæg.
Efter fødslen kan det igen være med til at afspænde og berolige kroppen. Der findes også en lukningscermoni, som er virkelig smukt og et punkt jeg glæder mig til at lære lige om lidt!
Rebozo for andre
Min uddannelse
Efter jeg fødte min datter kunne jeg dog ikke helt slippe tanken og jeg blev ved med at læse om det.
Derfor besluttede jeg, mig for i Maj 2022 at nu skulle det være! Jeg kontaktede derfor Adriana, som har rebozo copenhagen om hun lavede kurser og uddannede andre i det. Til mit store held, så gjorde hun! Siden da har vi snakket rigtig meget sammen og arbejdet sammen. Her den 10. September 2022 drager jeg igen mod København til endnu et kursus. Dette er dog et avanceret kursus, og jeg er super nervøs, men også virkelig spændt. Jeg glæder mig sådan til at udvide dette univers og se hvad det hele kan føre til.