Meh dai – Uden viklestropper

Hvad er en meh dai?

Et asiatisk inspireret bæreseletype uden klikspænder, som består af et bærestykke, som baby sidder i og så har den fire lange bindestropper. Disse stropper er enten smalle og i flere lag, som det man ser hos en almindelig meh dai eller bredde og kun i 1 lag, som kaldes en meh dai med vikle stropper. Stropperne på en meh dai med vikle stropper er mere som halerne på en fastvikle, da de kan spredes ud over skulderne og ryggen.

Derfor vil mange flere erfare at en meh dai med vikle stropper støtter bæreren bedre end en meh dai med smalle stropper. De to nederste stropper bindes rundt om taljen og de to øverste bindes rundt om bærerens skuldre, ryg og fastgøres derefter. Nogle producenter har dog også lavet en med klikspænde ved mavestykket. Efter egen erfaring, så synes jeg den er nemmere at stramme til i taljen, kontra den der skal bindes. 

Den er nem at komme i gang med at bruge, og forholdsvis nem at bruge på ryggen. Det er mere at får barnet drejet om på ryggen, som kan være lidt angstprovokerende for nogen, fordi man godt kan føle at barnet kan falde ud på vej derom. Det er lige en følelse man skal over og allerede efter et par gange, så bliver lettere og lettere.

Det er en god ide at vælge en hvor panelet ikke er bredder end bæreren, når det handler om at bære det lille barn. Hvis den bliver for bredt, så resultere det ofte i at den begynder at gabe oppe omkring barnets nakke, så det ikke bliver støttet optimalt. 

Det kan også være en fordel, at vælge en der kan justeres i selve panelet, så man kan spænde den ind efter barnets størrelse og behov. Så den vokser med barnet.

Ikke alle modeller passer godt til alle, så det er en god ide at tage ud og prøve forskellige inden man køber dette.
Jo bredder skulderstropperne er, jo bedre støtter den bæreren.

Målgruppe

  • Den tiltaler mange, især mænd. Fordi den netop ikke er så kompliceret, som en almindelig fastvikle eller strækvikle godt kan virke til. 
  • Man kan finde modeller der passer alle bærere. Man kan også købe med ekstra lange bindebånd
  • Den kan bruges når panelet går fra knæhase til knæhase på barnet. Det vil sige at stoffet ikke må gå ud på læggen, men skal stoppe i knæhasen. 
  • Den er også rigtig god til tumlinger (toddler størrelsen)
  • Den kan bruges til den bliver for smal i panelet. Det gør ikke noget den slutter lidt før knæhasen på det større barn, men det skal være komfortabelt og støtte alle parter ordentligt.
  • Man kan godt bruge en meh dai helt fra nyfødt, men det kræver man har en der er lavet til formålet eller en der kan spændes ind i panelet.

Bærestillinger/bærepositioner/bindinger

  • Oprejst frøstilling
  • På bærerens maven, hoften og ryggen
  • Bindingen er oftest nem og simpel

Typiske udfordringer bæreren oplever med en meh dai

  • Panelet er for bredt til at passe barnet, når det ikke kan justeres. 
  • At panelet er for bredt til bæreren, og derfor ikke støtter ordentligt i nakken hos barnet. Igen, når den ikke kan justeres i panelet.
  • At den ikke bliver sat højt nok op på livet af bæreren, når barnet sidder på ryggen, så den lille ikke kan kigge over skulderen på bæreren

Fordele ved en meh dai

  • Den er nem og enkel at bruge. De fleste kan selv binde den uden at få hjælp til den.
  • Den er forholdsvis nem at komme i gang at bære på ryggen med.
  • Det hurtigt at få barnet op og ned.
  • Den er velegnet til at amme i.
  • Den tiltaler mange mænd, da den ikke virker lige så hippieagtig, som vikler og den er nem at bruge. Sagt med et smil 🙂 

Ulemper ved en meh dai

  • Er stropperne for smalle får bæreren ikke den optimale støtte, og bæretiden kan risikere at blive afkortet pga. større belastning.
  • Den kan være svært at gennemskue om den meh dai man køber rent faktisk vil komme til at passe en.
  • Det kan dog være nødvendigt at prøve flere forskellige for at finde den der passer til barn og bærer.
  • Rygbæring anbefales først når de kan holde hovedet selv og stabil i ryggen – det kan nemlig være en udfordring at få barnet om på ryggen og samtidig støtte barnets nakke. En god tommelfingerregel kunne være, at når barnet kan komme fra liggende til siddende selv, så er vi klar til at komme om på ryggen. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *