Hvad er ikke ergonomiske bæreseler/Bæreredskaber?
Fælles for de fleste uergonomiske bæreseler er, at stoffet ikke går fra knæhase til knæhase, så barnet kan sidde i oprejst frøstilling. Mange har udadvendt placeringer hvor bæreren og babys ergonomi ikke støttes optimalt. Barnet er i risiko for at blive overstimuleret hvis man bærer baby med front ud ad. De kan også give en mangelfuld støtte til bæreren.
Det er dog bedre at bære barnet i sådan et redskab fremfor slet ikke at bære. Det bør dog ikke gøres i lang tid ad gangen. Derudover kan bruge tørklæde-metoden for at forbedre ergonomien.
To eksempler på uergonomiske bæreseler
Eksempel 1: bærestol
- Bærestolen er rigtig populær imellem friluftsfolket. Den har været brugt i 70’erne og 80’erne, hvor modellerne var lavet uden hofterem.
- Barnet sidder løst i bærestolen og kan falde ud til siden, når det falder i søvn og hænger ofte i skridtet.
- Vægten er ofte også forskudt i forhold til bærerens tyngdepunkt.
- Bærestolen hænger udelukkende i bærerens skulder medmindre det er nyere modeller, som har en hofterem og minder lidt mere om en vandrerygsæk.
Fordele ved …
- Den kræver ingen teknik, man sætter barnet op i og tager den på, som en vandretaske.
Ulemper ved …
- Den fungerer ikke til de små babyer, da den ikke støtter barnets ergonomi.
- Den er ofte ikke særlig fleksibel, så den er svær at få til at støtte bæreren nok.
- Den er ikke altid velegnet til at dele mellem 2 personer, som har forskellige kropstørrelser.
- Derudover så fylder de ofte ret meget at have med sig.
Eksempel 2: En uergonomisk sele
Fordele ved …
- Den er som regel rigtig nem at bruge.
- Mange har ofte arvet en, og slipper der for at bruge mange penge på et nyt bæreredskab.
Ulemper ved …
- Benene hænger meget lige ned, som giver en ryg der svajer i den forkerte retning.
- Det smalle sæde er ofte et problem for især drengebørn, da vægten ligger i skridtet.
- Der er forbundet restriktioner for hvor længe barnet må sidde i et uergonomisk bæreredskab. Hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt, da mange har brug for at bære i en længere periode ad gangen.
- Risiko for overstimulering ved udadvendt bæring.
- Mange af disse seler fungerer ikke til de større børn, men kun de helt små babyer.
- På nogen af bæreselerne er der stof mellem baby og bæreren, hvilket er hindring for hud mod hud bæring.
- Eksperter fraråder disse typer bæreseler hvor babys ben hænger lige ned, da de stresser babyens hofteled ved ikke at få den optimale støtte.
- Det kan ofte være svært at amme i en uergonomisk bæresele.
- Derudover er tyngdepunktet ofte forskudt fra bærerens center.
- Mange af de uergonomiske bæreseler, som også har et meget lille bælte og meget stift rygbælte, kan være generende for bæreren.