Hvad er en fastvikle?

En fastvikle er et vævet stykke stof, som kan være fra 2,7 meter til 6,2 meter. Størrelserne går fra 1-9, dog er de mest almindelige brugte 2-8.
De forskellige størrelser har en bestemt længde, dette kan dog godt variere fra brand til brand. Bredden kan også variere.

De forskellige længder kan bruges til forskellige bindinger. Derudover har man en basis størrelse, det er den længde man kan binde en Front wrap cross carry (FWCC) med. Mange bruger en str. 6 i base.
Dem der bruger 34/36 i tøj kan oftest bruge en str. 5, hvor dem der bruger en 44/46 i tøj, vil oftest bruge en str. 7. Ofte kan du afslutte bindingen tidligere og kan derfor bruge en korter størrelse end din base

En vævet fastvikle er fast i længden og bredden modsat strækviklen, men giver sig diagonalt.
Strækket afhænger altså af materialet og hvordan den er vævet. Det diagonale træk gør fastviklen letter at justere

Fastviklens bæreevne opgøres i det man kalder gram pr. kvadratmeter (GSM). Det danske ord for GSM er flade vægt, det siger noget om tykkelsen og kan give et praj om bæreevnen (Hvor tungt et barn man kan bære i den). Materialet og vævemetoden spiller også ind. En vikle med f.eks. hamp kan have en lav GSM, men kan have en høj bæreevne.
Den findes i utallige vævninger, som ligesom materialet giver hver forskellige bæreegenskaber.

Fastviklen fås i mange forskellige materialer. Bomuld, hør, hamp, bambus, silke, uld, forskellige semisyntetiske fibre, som viskose. Det er dog ikke det vigtigste til f.eks. førstegang, som skal lære at bruge en fastvikle, det vigtigste er at det er en fastvævet vikle og det er noget bæreren kan lide at være i. Er det første gang man skal købe en fastvikle, er det fint at starte med en blød bomulds fastvikle, så man lige kan lære fastviklen at kende, og så kan man altid investere i en lavet af andre materialer, hvis man vil. En lavet af bomuld kræver hellere ikke så meget for at holde eller vaske, som andre kan gøre. Jeg startede selv med en helt almindelig bomulds fastvikle fra Fidella, og senere har jeg købt nogle blandinger med bambus, silke og bomuld i stedet for. 

Det kan godt betyde noget for oplevelsen hvilken kvalitet fastviklen har. Det bliver altid anbefalet at fastviklen er et vævet stof, så den har et diagonalt stræk, da det er nemmere at arbejde med. Alt vævet stof har et diagonalt stræk, men en simpel lærredsvending kan gøre det svære at stramme stoffet ordentligt, men en afrikansk kanga eller kitenge er bare et simpelt bomuldsstof, der ikke er umulig at stramme.
Fastviklen kan også bruges, som f.eks. en gynge eller hængekøje.

Hvem kan bruge en fastvikle?

Igen er det korte svar: Alle, så længe man har den rigtige base. En fastvikle kan bruges til alle slags kropstyper, da den tilpasser sig. Det er dog ikke et redskab for alle, og det er helt okay. Den tager tid at lære, og det er der intet forkert i.

Fastviklen kan bruges fra nyfødt til man ikke ønsker at bære sit barn længere. Man får hurtig en fornemmelse hvornår barnet begynder at føles for tung i viklen, og man derfor nok skal skifte den ud til en anden, som er til lidt tungere børn.

Kan også bruge til præmature babyer. Det kan dog godt være lidt angstprovokerende, at binde sådan en lille størrelse med en fastvikle. Grundet dette er fordi den typiske binding FWCC, er en binding hvor man binder og strammer fastviklen samtidig med baby sidder i. Hvor man trods alt binder strækviklen først og sætter barnet i bagefter, så der har man mulighed for at lave stramme arbejdet inden, uden at skulle holde barnet samtidig. Det er dog slet ikke umuligt, og det er ikke forkert at føle sig usikker i situationen. Det kan dog være en super god ide, at booke en slyngevejleder til at hjælp en godt på vej fra starten eller have en til hjælpe undervejs.

Hvordan binder man en fastvikle?

Der anbefales under normale omstændigheder altid at bære i oprejst frøstilling, bryst mod bryst. På den måde sikre man sig frie luftveje hos barnet og har udsyn til den lille.
En fastvikle kan bindes på så mange forskellige måder, så barnet sidder på bærerens mave, hofte eller ryg. Det er lige før jeg vil sige, at det kun er fantasien der sætter grænsen…
Den kan bindes på utallige måder med 1, 2 eller 3 lag stof udover barnet.

Man kan også lave en gravidbinding med en fastvikle, som er med til at støtte og aflaste lidt hos den gravide. Støtten er ikke fordelt på samme måde, som en strækvikle. Grundet fastheden i en fastvikle, køre man den kun rundt om maven og ikke op over skulderne. 

Typiske udfordringer bæreren oplever

  1. Fastviklen kommer til at sidde for løst og baby kommer derfor til at hænge for langt ned, falder sammen i ryggen eller ikke sidde tæt nok på bæreren
  2. Man får strammet de forkerte steder eller asymmetrisk
  3. At stoffet sidder for langt nede på barnets ryg
  4. At barnets ben ikke er ordentlig frie
  5. Det kan virke uoverskueligt for nogen at lære og binde en fastvikle, især på egen hånd

Fordele ved en fastvikle

  • Den kan bruges allerede som gravid
  • Den giver en optimal ergonomisk støtte for barnet og bæreren, når den er bundet mest optimalt
  • Den støtter symmetrisk på kroppen, hvis man ikke har bundet den på hoften
  • Den støtter på en stor del af kroppen hvis man har bredt stoffet ud på ryggen og skuldrene
  • Der findes utallige bindinger til front, hofte og rygbæring
  • Det er nemt at give baby og den nyfødte den optimale støtte omkring nakke og ryg
  • Den er nem at dele med andre, da den bare er et langt stykke stof
  • Der er ingen spænder der skal justeres eller der kan irriter
  • Den er optimal når du skal bære længere tid ad gangen
  • Den er super god til symmetrisk støtte
  • Den er rigtig god at bruge til rygbæring
  • Den er god til at give hud mod hud kontakt
  • Den findes i utallige mønstre, farver og materialer

Jeg ved godt, at jeg bruger ordet nemt og det er ikke altid det er det… Men det er nemt, når man først lige har fundet fidussen og gjort det nogle gange. For hver gang man laver en binding, jo nemmere bliver det. Så! Øvelse, øvelse og så lige noget mere øvelse. 

Ulemper ved en fastvikle

Jep… I læste rigtigt, der findes altså også ulemper ved fastvikle, ligesom med alt andet. 

  • Den er for nogen lidt sværere at bruge og kan kræve lidt ekstra tålmodighed, samt lidt hjælp. Blandt andet fordi en del af bindinger kræver man holder baby imens man vikler.
  • Man skal investere tid i at lære og binde viklen
  • De lange haler kan være en udfordring, når man f.eks. står på en våd parkeringsplads og gerne vil vikle. Der findes dog også måde at binde den først og så sætte den lille i. Så det passede ikke helt, da jeg skrev det kun var strækviklen der kunne dette – Jeg anbefaler dog, at denne binding først bliver brugt når den lille kan holde hovedet selv, da det godt kan være svært at opnå den mest optimale støtte i nakken. 
  • At bære et barn i et stykke stof er endnu ikke normen i den vestlige verden og man kan føle sig, som en outsider. Du skal dog også vide, at der findes mange der bære på den måde, og det er lige så rigtigt at bære baby i en fastvikle, som at bære i ergonomisk bæresele.
Nederst kan i se billede af første gang min søde kunde prøver bindingen vs. sidste gang…. Vi lavede et twist, da baby har meget korte ben. Disclaimer: det skulle selvfølgelig have været lige under babys numse, og ikke ude i siden. Baby kunne også med fordel være rykket længere ned. Uanset hvad så er det en af de sejeste mødre, og hun klarede det til ug! Jeg er så stolt… 
Btw.. Dukke ben er ikke altid nemme at arbejde med…
Første gang

Første gang

Sidste gang

Sidste gang

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *