Hvad er en ergonomisk bæresele?
Det er bæreseler med den optimale støtte til barn og bærer. Den har mavebælte, skulderstropper med polstringer og klikspænder der kan justeres. Ofte er der en solhætte til vind og vejr beskyttelse, samt amme diskretion og hovedstøtte.
En ergonomiske bæresele skal ligesom alle de andre ergonomiske bæreredskaber leve op til bæretjekket, så barnet bliver støttet optimalt.
De fleste bæreseler har en spædbarnsindsats, som man kan bruge de første måneder for at der god nok nakkestøtte og barnet bliver støttet fra knæhase til knæhase. Det er forskelligt om indsatsen er en del af bæreredskabet eller en separat del.
Det kan mange gange være en fordel, at bæreredskabet kan krydses på ryggen – så personer med smalle skuldre kan støttes bedst muligt.
Målgruppe
- Modeller med spædbarnsindsats kan bruges fra nyfødt bryst mod bryst.
- WHO anbefaler dog at børn veje 3,2 kg for at være store nok til at finde tryghed i sele – fylde selen og evt. fylde babyindsatsen godt nok ud.
- Bæreseler uden indsatsen kan først bruges, når bæreselen går fra knæhase til knæhase, det svare oftest til en alder på 4 mdr., men det afhænger selvfølgelig af barnets størrelse. Nogle bæreseler er dog begyndt at være lavet til formålet, det er dog altid en god ide at prøve de forskellige ad inden køb.
- Det er forskelligt hvilken bæresele der passer den enkelte bærer, og giver den bedste støtte.
- En bæresele er en rigtig god løsning for dem der ikke ønsker at sætte sig ind i de mange forskellige bæreredskaber og bindinger der findes, eller ikke har overskud til dette.
- En bæresele oftest noget nemt klik og afsted løsning, som funger perfekt til rigtig mange.
Bærestillinger/bærepositioner/bindinger
- barnet skal sidde i oprejst frøstilling.
- de har oftest en position til mave og rygbæring, men kan også bruges på hoften.
- som udgangspunkt sidder baby med front ind mod bæreren. Enkelte ergonomiske bæresele mærker har en front ud model, hvis man ønsker at bruge dette, så skal man gøre det klart for sig selv hvorfor man ønsker ens barn har fronten ud mod omverden og i hvor lang tid.
- Man skal være opmærksom på om barnet bliver støttet i den oprejste frøstilling, så bækkenet er kippet, knæene er højere end numsen og ryggen er udviklingsmæssigt rundet. Dette kan være svært at opnå, hvis man vender den lille ud mod verden.
- Man skal være opmærksom på at bærerens tyngdepunkt bliver flyttet længere væk fra kroppen, som gør at det bliver tungere for bæreren, når man vender den lille ud af mod verden.
- Vær opmærksom på at baby bliver ramt af meget stimuli ved bæring med front udad, og det er ikke muligt for det at gemme sig væk eller spejle sig i bærerens ansigt, hvis barnet skulle have behov for dette.
- De fleste bæreseler går rundt om livet og op om skuldrene. Nogle gange kan stropperne omkring skuldrene krydses og give bedre komfort.
Hvilke krav skal disse bæreseler leve op til?
Den hårde sikkerhed
- barnet kan trække vejret frit og ubesværet
- udsyn til barnets ansigt
- ingen stof over ansigtet
- hagen skal være frit fra brystet hos barnet
- barnet er støttet stabilt og ændre ikke stilling med krop eller hoved
- Kan du slippe med begge hænder uden der er fare for barnet falder
Ergonomien hos barnet
- Stoffet støtter barnets nakke i forhold til behov
- Hænderne oppe ved ansigtet
- Bæreredskabet sidder stramt langs babys ryg og numse
- Barnet bliver støttet fra knæhase til knæhase
- Barnet har kippet bækkenet bagud, så halebenet er under kroppen og knæene kommer over numsehøjde.
- Ryggen er rundet svarende til barnets udvikling
Ergonomien hos bæreren
- Bæreredskabets vægt fordelt udover kroppen
- Bevægelsesfrihed omkring skuldrene
- Løse ender fra bæreredskabet der skal være af vej for at færdes frit
- Noget der skal justeres for øge bærerens komfort
Typiske udfordringer bæreren oplever med ergonomiske bæreseler
- At der ikke bruges nok tid på at sætte sig ind i alle indstillingsmulighederne, og dermed ikke får justeret bæreselen så den støtter barnet og bæreren bedst muligt.
- Mange oplever bæreselen i en periode ikke passer barnets størrelse optimalt.
- Enten er barnet for stort til spædbarnsindsatsen eller for lille til at sidde uden i selve bæreselen.
- mange oplever at barnet bliver for stort til panelet i bæreselen i takt med at barnet vokser.
- Når barnet når den nysgerrige alder hvor det gerne vil følge med i hvad der sker i omverden, så vil bæreselen oftest skærme for meget til at barnet kan få lov til, at følge med og barnet reagerer derfor oftest med utilfredshed.
- De som prøver rygbæring hvor barnet endnu ikke er tumling glemmer ofte at placere barnet højt nok oppe på ryggen, så det kan se med.
- Mavebæltet kan også være en udfordring i henhold til at det er udformet på sådan en måde, at det automatisk glider ned i taljen, selv når man ønsker at sætte det højere.
- Muligheden for hoftebæring bliver ikke brugt så tit, da det virker for teknisk udfordrende eller uoverskueligt for bæreren at sætte sig ind i.
Fordele ved ergonomiske bæreseler
- For mange er bæreselen tryg og genkendelig, da der er klikspænder og man kan tage den på, ligesom man lidt kender det fra en rygsæk.
- Den virker sporty og bliver ikke på samme måde forbundet med en bestemt livsstil.
- De er ofte mere unisex og tiltaler oftest mænd noget mere.
- De er som oftest nemme og bruge, men der kan dog afhænge af typen.
- Det er hurtigt og nemt at få barnet op og ned, hvis bæreselen bliver brugt af samme person og barn hver gang. Da selen ikke skal indstilles på ny hver gang.
- Man kan bære tunge børn og stadig få støtte samt aflastning fra f.eks. et mavebælte.
- Oftest er der en god polstring i skulderstropperne og mavebæltet.
- De fleste bæreseler er oftest også nemme at amme i.
Ulemper ved ergonomiske bæreseler
- Det kan være en udfordring at dele bæreselen med en anden hvis der er stor forskel på deres størrelse. Man skal justere og tilpasse en masse inden man tager den på.
- Alle bæreseler passer ikke til alle personer.
- Nogle af modellerne mangler indstillingsmuligheder for at undgå skulderstropperne gaber og de trækker op i nakken samt er for lange.
- De kan gnave hvis de ikke passer til bæreren.
- Bæreselerne former sig ikke 100% efter barnet og bæreren.
- Har man en baby der vokser hurtigt ud af spædbarnsindsatsen, så kan der opstå en tidsperiode hvor bæreselen ikke kan bruges, da den ikke understøtter den ergonomiske bærestilling godt nok.
- På nogen bæreseler er det er et stykke stof mellem baby og bæreren, som forhindrer hud mod hud kontakt.
- Rygbæring i bæreseler anbefales først når barnet har fuld hoved kontrol og er stabil i ryggen, da det kan være en udfordring at få barnet omme på ryggen, samtidig med at støtter nakken og hovedet.